Vitamin D:

D-vitamin har væsentligst betydning for optagelsen af kalcium og fosfor i tarmen og har især herigennem indflydelse på processen i knogledannelsen.

Vitamin D optages fra foderet, men dannes også når huden udsættes for sollys ( ultraviolet lys)

Den aktive form af D-vitamin: D3 ( cholecalciferol ) er den form der normalt forekommer i fx levertran, kød og mælk. Det er også denne aktive form, der dannes i huden ved ultraviolet bestråling af det 7-dehydrokolesterol der er dannet fra kolesterol i leveren. D2 ( ergocalciferol ) der findes i planter.

Behov: 

D-vitamin behovet afhænger dels af indholdet af kalcium og fosfor i foderrationen dels af forholdet mellem kalcium og fosforindholdet. Hvis forholdet Ca:P ligger i området mellem 0,75 og 1,7 er minkens behov for D-vitamin dækket ved 100 i.e./ mink/ dag.

Behovet angives normalt at være dækket via foderets egenindhold når der anvendes 10-20 % helfisk. 

Ved forsøg ( Hilleman 1978 ) blev der ikke vist forskel i pelskvalitet mellem grupper der fik hhv. 10, 25 og 40 IU D-vitamin / gr. Tørstof i foder fra juli til pelsning.

1 µg cholecalciferol  = 1 µg ergocalciferol = 0.2 µg 25-hydroxycholecalciferol

1 IU vitamin D  =  0.025 µg cholecalciferol

Mangelsymptomer:

Ved mangel på D-vitamin hos dyr i vækst ses sygdommen rakitis. Denne sygdom er karakteriseret ved, at knoglerne bliver bløde og deformeres under dyrets vækst. Især knoglerne i lemmerne deformeres p.g.a dyrets vægt. Symptomerne skyldes, at der ikke indlejres kalcium og fosfor nok i knoglestrukturen.

Overdosering:

Ved kraftig overdosering af D-vitamin ses forgiftningssymptomer. Især hvis der samtidig er meget kalcium i foderrationen. De kliniske tegn er : nedsat ædelyst, opkastninger, diarre og afmagring.

Kilder:

Minkproduktion, DPA.

Nutrient requirements of mink and foxes.

Fødevarestyrelse (www.foodcomp.dk)